VORES TILBUD.
Vi omfavner alle typer af spiseforstyrrelser ved kombineret brug af terapiformerne indenfor ernæring og metakognitive metoder. Vi ønsker vi at ændre negative tanker om mad, krop og vægt. Vi undersøger spiseforstyrrelsens nytteværdi, arbejder med at slippe kontrollen, øger opmærksomhed på kroppens signaler og inkorporerer nye mestringsstrategier til at gå imod spiseforstyrrelsen. Vi tilrettelægger vores tilgang efter ønsker, mål og behov, så vi sikrer os at forløbet altid er individuelt.
Vi anerkender og styrker den vigtige betydning pårørende har i behandlingen af en spiseforstyrrelse. Omvendt har vi også forståelse for den udfordring, det pres og den frustration pårørende kan opleve i relationen til en spiseforstyrrelsesramt.
Vi ønsker at klæde pårørende bedst muligt på i rollen som pårørende og skaber forudsætningerne for hjælp og støtte, gennem rådgivning til forståelse, spørgsmål og tvivl.
Individuel måltidsstøtte i trygge rammer kan være afgørende for gennemførelse af regelmæssige og sufficiente måltider, hvortil følelser, tanker og bekymringer kan forstyrre spisningen. En kontaktperson vedligeholder en hensigtsmæssig udvikling efter en behandlingskrævende spiseforstyrrelse, hvilket også forebygger tilbagefald. Vi tilbyder både specialiseret måltidsstøtte og en tillidsbyggende kontaktpersonsordning enten ved privat henvendelse eller i et kommunalt samarbejde.
VORES HISTORIE.
Vores konsulentfirma startede i hjertet af København med et klart mål for øje: at hjælpe børn, unge og voksne med forstyrret spisning eller spiseforstyrrelser. Vi er dedikerede til at tilbyde specialiseret og individuel støtte til alle vores klienter og deres pårørende. Vores fokus ligger på at genoprette et sundt forhold til mad og krop, og genvinde glæden ved livet til en positiv fremtid.
Gennem dedikation og hårdt arbejde har vi gennemgået en betydelig udvikling. Vi har hjulpet mange klienter og deres pårørende i kampen mod en spiseforstyrrelse. Vores engagement er i at skabe positive forandringer for vores klienter og vi ønsker at blive en ledende aktør inden for støtte til- og behandling af spiseforstyrrelser i Danmark.
HVORFOR ARBEJDE MED OS?
Vores team af spiseforstyrrelse- og trivselskonsulenter er eksperter inden for dette felt med omfattende viden og erfaring i behandlingen af spiseforstyrrelser. Vi tilbyder specialiseret støtte, der er skræddersyet til den enkeltes behov og situation. Vores mål er at sikre, at klienterne får den bedst mulige behandling, der adresserer både de fysiske og psykologiske aspekter af spiseforstyrrelsen.
Vi skaber et trygt og støttende miljø, hvor klienterne føler sig velkomne og accepterede. Gennem vores empati og forståelse søger vi at etablere et tillidsfuldt forhold, hvor klienterne trygt kan dele deres tanker, følelser og udfordringer. Vi vægter klienternes velbefindende højt og stræber efter at støtte dem på deres vej mod helbredelse og trivsel.
Vores tilgang til spiseforstyrrelser er helhedsorienteret, idet vi erkender, at arbejdet indebærer mere end blot at adressere symptomerne. Vi arbejder med klienterne for at identificere underliggende årsager og mønstre og hjælper dem med at udvikle hensigtsmæssige mestringsstrategier og adfærdsmønstre. Vores mål er at støtte klienterne i at opnå en varig bedring og et sundere forhold til mad og krop.
VORES TILGANG.
Vores tilgang til behandling af spiseforstyrrelser fokuserer på at hjælpe vores klienter med at genoprette forbindelsen mellem deres krop og sind gennem metakognitive værktøjer og diætetisk vejledning.
Ved at integrere metakognitive teknikker, som fokuserer på at identificere og ændre de negative tanker og mønstre, der opretholder spiseforstyrrelsen, søger vi at styrke klienternes evne til at håndtere udfordringer og triggere relateret til deres forhold til mad og krop. Samtidig tilbyder vi diætetisk rådgivning, der er skræddersyet til den enkeltes behov og mål, med fokus på at genoprette et hensigtsmæssigt og afbalanceret forhold til mad og kropslig velvære. Gennem denne integrerede tilgang sigter vi mod at hjælpe vores klienter med at opnå en varig bedring og trivsel.
OM OS.
Spiseforstyrrelse- og trivselskonsulenterne er etableret af specialiserede behandlere med baggrund fra døgnafsnit med behandling af spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri. Vores team er sammensat af omsorgsfulde og empatiske fagfolk herunder dygtige kliniske diætister, metakognitive terapeuter, familiebehandlere og socialrådgivere. Vores behandling arbejder med det hele menneske og med hele familien og de tætte pårørende bag mennesket med en spiseforstyrrelse, uanset om det er et barn, ung eller voksen, der er ramt af en spiseforstyrrelse. Vi ønsker at tilbyde en langt mere fleksibel støtte og sammensætter vores tilgang med indhold og støtteforanstaltninger efter hvad den enkelte har behov for.
Founder, Aut. klinisk diætisk og Metakognitiv terapeut
Camilla har flere års erfaring fra både Region Hovedstadens psykiatri, hvor hun har arbejdet som klinisk diætist og i plejen på Ballerup Psykiatrisk Center for Spiseforstyrrelser, på deres åbne- og
lukket afsnit for døgnindlagte spiseforstyrret patienter. Camilla har ligeledes erfaring fra specialiseret bosted, og med individuel måltidsstøtte til mennesker ramt af en svær grad af
spiseforstyrrelse. Camilla har behandlet spiseforstyrret patienter i forskellige grader og har erfaring med individuel og gruppebaseret diætetisk behandling samt terapeutisk behandling af mennesker ramt af en spiseforstyrrelse. Derfor har Camilla naturligvis bred erfaring og forståelse for mennesker ramt af en spiseforstyrrelse uanset om der er tale om anoreksi, bulimi, Binge Eating Disorders eller måske en kombination af forskellige typer af spiseforstyrrelser. I sit arbejde på
specialiseret døgnafsnit- og bosted for spiseforstyrrelser, har Camilla arbejdet med unge og voksne med komplekse problemstillinger herunder diagnoser som angst, OCD, depression, autisme og personlighedsforstyrrelser.
Founder, Aut. klinisk diætisk og Metakognitiv terapeut
Josefine har flere års erfaring fra et specialiseret døgnafsnit for spiseforstyrrelser på Ballerup
Psykiatrisk Center for spiseforstyrrelser. Josefine har bred erfaring med diætetisk behandling ved
forskellige sværhedsgrader og typer af spiseforstyrrelser gennem sit arbejde i Hovedstadens psykiatri, hvor hun både har behandlet individuelt, men også har stået for undervisning i kost – og madgrupper på Ballerups specialiseret og åbne døgnafsnit for spiseforstyrrelser. Josefine har ligeledes bred forståelse for mennesker ramt af en spiseforstyrrelse uanset om der er tale om anoreksi, bulimi, Binge Eating Disorders eller måske en kombination af forskellige typer af spiseforstyrrelser. I sit arbejde på specialiseret døgnafsnit for spiseforstyrrelser, har Josefine
arbejdet med unge og voksne med komplekse problemstillinger herunder diagnoser som angst,
OCD, depression, autisme og personlighedsforstyrrelser.
VORES PRISER.
Vi tilbyder specialiseret terapi og støtte af spiseforstyrrelser, hvori hver session både omfavner metakognitive værktøjer og diætetisk ekspertise.
Privat klient
- Metakognitiv terapi
- Diætetisk behandling
- Pårørende samtaler
120 min. 1500 kr.
Afklarende og indledende samtale.
90 min. 1200 kr.
Opfølgende samtale.
60 min. 1000 kr.
Kort og vedligeholdende opfølgende samtale.
Privat klient
- Måltidsstøtte i eget hjem eller skoler, bosteder, café og/eller andet
120 min. pr. måltid á 1000 kr.
Vi samarbejder med kommuner, hvor forløb tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, hvori individuel terapi med klinisk diætist og metakognitiv terapeut indgår som en del af den samlede pakke. Måltidstøtte vurderes individuelt og i samarbejde med kommunens sagsbehandler. Kontakt os for at høre mere.
VORES UDTALELSER.
"Jeg vil bare lige dele en lille sejr med dig, da jeg har været afsted til Oslo med 2 af mine veninder. Vi var nemlig både ude og spise og få drinks og jeg formåede at håndtere de negative tanker både om aftenen, men også dagen efter. Og jeg nød rent faktisk aftenen. Det var virkelig fedt, for kan ikke huske hvornår jeg sidst har gjort det. Jeg havde mange bekymringer og gruble tanker, men gik ikke ind i dem. Og det gik faktisk rigtig godt. Det ville jeg bare lige dele med dig."
"Fra start til slut er jeg blevet mødt med empati og professionalisme. Du skabte et trygt og støttende miljø, hvor jeg følte mig hørt og forstået. Din tilgang var ikke kun fokuseret på kosten, men også på mine følelser og tanker omkring mad og krop. Gennem individuelt tilpassede måltidsplaner og terapeutiske samtaler lærte jeg at genoprette et sundt forhold til mad og min krop. Jeg er dybt taknemmelig for den støtte, jeg har modtaget, og jeg føler mig nu bedre rustet til at håndtere min spiseforstyrrelse."
"En ting er, at hun har os 10000 procent, men du har også en enorm stor stjerne i hendes liv. Der er ingen tvivl i vores hjerter om din betydning for hende og dermed også for os. Du har værktøjerne og en personlighed, som kan en masse andet, end det vi kan levere. Tak fordi du skaber tillid og placerer muligheder."
KONTAKT OS.